fbpx

Om den online freelancer

Hej med dig!

Jeg hedder Camilla – og jeg begyndte at freelance på fuld tid i 2018 efter jeg blev færdig med min kandidat i Australien og fulgte mit hjerte til Colombia. ❤️

Måden min freelance-karriere startede på var lidt af et tilfælde. Jeg var egentlig på udkig efter mit første fuldtidsjob i Colombia, men det var svært at finde et arbejde, der passede til mine færdigheder og som kunne betale en nogenlunde acceptabel løn. (Der er meget lønafpresning her i Colombia!)

Efter et halvt år som arbejdsløs, nyuddannet jobsøgende modtog jeg en invitation fra Upwork om et freelance-job. Det var ikke mit drømmejob, men jeg svarede alligevel på invitationen, da jeg havde brug for pengene.

Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne være lidt produktiv, mens jeg ventede på at en bedre jobmulighed skulle komme forbi min næse.

Men oplevelsen med mit første freelancejob gik over alt forventning. Jeg fik blod på tanden, og begyndte at udvikle og teste strategier til at lande bedre og bedre jobs, sikre mig en stabil indkomst og hæve mine priser ekspotentielt – og hurtigt.

Men det var ikke bare rene succeshistorier – jeg begik virkelig mange fejl, som jeg godt kunne have været foruden. For eksempel solgte jeg mig selv ALT, ALT for billigt, fordi jeg ikke turde tro på mine egne færdigheder. Men det er på grund af fejl som denne, at jeg har lært alt det, jeg ved nu!

Og det er på grund af de lærestreger, at jeg i dag kan leve af en fast indtjening på min freelance-biks (som tekstforfatter og content specialist) og har friheden til at være hvor jeg vil, og at gøre hvad jeg vil. Uden at skulle bekymre mig om, hvordan jeg får råd eller tid til det.

I dag får jeg invitationer fra kunder, der gerne vil arbejde sammen med mig – næsten hver eneste dag. Nogle gange flere invitationer på én dag. Der er mere end jeg har tid til at klare, så jeg befinder mig nu i en luksus-situation, hvor jeg er nødt til at afvise nye kunder dagligt.

Det har været fuldstændig fantastisk for mig, at starte min karriere som ’location independent’ (uafhængig af tid og sted). Jeg er fri til at besøge mine venner og familie i Europa når jeg vil, og tage på ’workation’ (arbejdsferie) her i Colombia, når jeg har brug for lidt forandring og frisk luft under vingerne.

Jeg er den type, der bare ELSKER at hjælpe andre mennesker. Så jeg kom meget hurtigt i min freelance-karriere til at agere som mentor for andre udlandsdanskere. De søgte råd hos mig, fordi de også gerne ville starte deres egen online freelance-biks, så de kunne leve livet på deres egne betingelser.

Derfor startede jeg denne blog – så jeg kan nå ud til endnu flere frihedssøgende mennesker, som søger inspiration og hjælp til at komme i gang med en livstil som online freelancer.

Så her er den. Dette er min passion og mit hjertebarn.

Hvis du endnu ikke har kastet dig ud i freelance-livet – eller måske bare har brug for at optimere din biks – så har jeg lavet en trin-for-trin guide til, hvordan du kommer i gang med at være en SUCCESFULD online freelancer.

Jeg er så glad for, at du kigger forbi i dag. Så hvis du finder noget af mit indhold brugbart, så vær sød at dele din historie med mig her eller på de sociale medier.

Du kan finde mig på både Instagram eller Facebook, hvor jeg deler små bidder fra min hverdag og poster inspirerende indlæg.

God fornøjelse, og masser af kærlighed fra mig til dig 😘

– Camilla